Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

SAMARBEJDE SPIRESKOLEN

Sådan samarbejder vi i Sdr. Bjert omkring overgangen fra børnehave til skole.

Vi har i Bjert to institutioner som vi hovedsagligt modtager skolestartende børn fra. I vores samarbejde er vi optaget af, at overgangen bliver en positiv oplevelse for børn og voksne og at skiftet giver en følelse af sammenhæng og samhørrighed.

For at opnå tryghed i processen for børn, forældre og pædagoger, har vi et tæt samarbejde institutionerne imellem.

Et vigtigt element i samarbejdet, er kendskab til hinandens hverdage, rytmer og udfordringer. Områder som vi tilstræber at blive klogere på gennem løbende dialoger og evalueringer, der betyder at vi oplever vores samarbejde som en dynamisk proces, hvor vi løbende videreudvikler aftaler, opgaver og pædagogisk praksis.

Overgangen har vores særlige bevågenhed og vi har afprøvet forskellige scenarier i tilrettelæggelsen. Vores nuværende måde at tilrettelægge forløbet på, har vist sig at være meget tilfredsstillende.

Indskolingsleder og ledelserne fra børnehaverne mødes:

  • I oktober måned (pædagogisk drøftelse)
  • I januar måned (planlægning af Spireskolen)
  • I maj måned (evaluering af Spireskolen)

Personalet som skal være i Spireskolen mødes:

  • I februar måned (planlægning af Spireskolen)
  • I marts måned (overlevering)
  • I marts måned (afholdelse af informationsmøde for forældre)
  • I april måned (evaluering af overgangsperioden)

Besøgsdage:

  • Pædagogerne fra skolen besøger børnene i børnehaverne
  • Børnehaverne besøger skolen en formiddag
  • Børnene inviteres i børnehaven på besøg når de er startet i 0. klasse

Vi er optaget af, at leg er grundlæggende i arbejdet med de sociale kompetencer. ”Leg er udgangspunkt for de processer, som barnet indgår i, og som de voksne har ansvar for at rammesætte.” (Jf den styrkede pædagogiske læreplan 2018)

Udarbejdet af Menighedsbørnehaven, Firkløveret og Sdr. Bjert skole.