Baggrund
Der er tradition for at tage på en skolerejse på flere årgange. Princippet sætter de overordnede rammer for klassernes ture, herunder beløbsrammer for forældrebetaling og skolens udgifter.
Målgruppe
Elever, forældre, lærere og ledelse
Mål
At principperne fastsætter, hvilke forventninger forældre og elever kan have til skolerejser, samt hvilke rammer, som lærerne kan planlægge skolerejser inden for. Principperne skal således fastsætte ens rammer for alle, men alligevel skabe rum og plads til at børn, forældre og lærere kan planlægge skolerejser, der passer den enkelte klasse.
Princip
Det er 3 skolerejser i henholdsvis 4. årgang, 6. årgang og 8. årgang. Det er op til klasselærerne at bestemme, hvornår i løbet af skoleåret rejserne foretages.
Skolerejsen er frivillig for eleven, som i tilfælde af afbud skal tilbydes undervisning, mens resten af klassen er på skolerejse
Økonomi
Den nævnte forældrebetaling er frivillig, men forældre kan dog opkræves den daglige udgift til kost, som ansættes til 80 kr. pr. døgn. (2022-niveau).
Forældre og elever har mulighed for at yde en fælles indsats og ved arrangementer at fremskaffe ekstra midler, som enten kan bruges til at nedsætte forældrebetalingen eller at arrangere en tur til en højere samlet pris.
Årgang | Rammer | Overnatninger | Forældrebetaling | Skolen betaler | Samlet økonomi |
4. årg. | Indland | 2 | 450 kr. | 100 kr. | 550 kr. |
6. årg. | Indland | 4 | 1.350 kr. | 250 kr. | 1.600 kr. |
8. årg. | Indland/Udland | 3 | 700 kr. | 150 kr. | 850 kr. |
Skolerejsen på 6. årgang går normalt til Bornholm - hvis ikke stærke argumenter taler for et andet rejsemål.
Involverede lærere og ledelse drøfter forud for turene de økonomiske forhold.
Klasseteamet på årgangen sætter rammerne for valg af indhold og destination og fremlægger økonomi og rammer for turen for forældre og elever tidligst muligt i skoleåret.
Undtagelser og dispensationsmuligheder
Tilgår evt.
Revisionsdato:
22.03.22
Erstatter:
Princip om skolerejser af 23.08.21