Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Sdr. bjert Centralskole
Mobil menu

Mål og Indholdsplaner

 

Mål- og indholdsbeskrivelser for Sdr. Bjert SFO

 

Vores pædagogiske grundlag

Vi har på Sdr. Bjert skole et meget tæt samarbejde mellem lærerne i indskolingen og pædagogerne. Hver årgang har et team bestående af lærere og primærpædagog. Pædagogen har timer i klassen, både sammen med en lærer og alene. Primærrollen betyder endvidere at der er en pædagog der kender børnene på en årgang ganske særligt, og kan følge dem gennem skoledagen og i SFO. Det er også primærpædagogen der som udgangspunkt står for det tætte forældresamarbejde.

Det er vigtigt for os at tilbyde børnene en spændende uge med alsidige aktiviteter, så vi favner den brede børnegruppe. Børnene kan som hovedregel vælge frit mellem aktiviteterne på ugeplanen, men vi vil også tilrettelægge aktiviteter for en specifik aldersgruppe ligesom der også vil være enkelte ting som børnene skal deltage i.

Medbestemmelse er et vigtigt begreb for os. Vi tager udgangspunkt i børnenes hverdag, deres ønsker og ideer, når vi laver ugeplaner og temauger. Kombineret med vores pædagogfaglighed, giver det et godt fundament til et sjovt, lærerigt og udviklende miljø, hvor alle intelligenser støttes og tilgodeses og det enkelte barn får passende udfordringer.

Sideløbende med de planlagte aktiviteter er der i SFO masser af tid til den frie leg, som har en meget stor betydning for børnenes udvikling af venskaber, viden om sociale spilleregler og betydningen af tolerance og respekt.

Vi er bevidste om at vi fungerer som rollemodeller for børnene og praktiserer en positiv omgangstone og en tone der er præget af humor, godt humør og glæde.

Vi vægter forældresamarbejdet højt og ønsker at skabe en kommunikation der er præget af åbenhed, gensidig respekt og forståelse.

Temaerne i mål- og indholdsbeskrivelserne

Vi arbejder løbende med de 7 temaer i dagligdagen. Vores ugeplan afspejler forskelligartede aktiviteter der tilgodeser alle områderne. I løbet af året arbejder vi desuden i tema uger, som ligeledes giver mulighed for fordybelse. På vores årshjul er det synligt hvilke temaer og større aktiviteter vi arbejder med, for at komme omkring alle områderne. Derudover bliver der arbejdet med temaerne i den understøttende undervisning i indskolingen og i fagtimer som eksempelvis idræt, billedkunst, matematik og sprogfag. 

 

  1. Personlige kompetencer.

Barnets alsidige og personlige udvikling.

 

Kolding kommunes overordnede mål.

Barnet skal opleve at:

  • Være værdifuldt i sig selv og i fællesskaber.
  • Kunne værne om sin egen integritet.
  • Kunne håndtere følelser.
  • Kunne bruge fantasi og kreative evner.

 

Sådan arbejder vi med barnets personlige kompetencer:

Vi tilbyder børnene en hverdag med nærværende voksne i trygge rammer. Vi møder børnene der hvor de er og ser deres forskelligheder. Børnene skal lære at tage ansvar og have muligheden for medbestemmelse i en hverdag med passende udfordringer og rum til udvikling af færdigheder. Eksempler på aktiviteter: Zak i skole, minidiamant-forløb, mindfulness, trivselslege og opgaver, talentuge og filmfestival.

  1. Sociale kompetencer.

 

Kolding kommunes overordnede mål.

Barnet skal indgå i samspil og sociale relationer der fremmer:

  • Udviklingen af respekt og ansvarlighed for fællesskaber.
  • Udviklingen af empati.
  • Evnen til at etablere og vedligeholde venskaber.
  • Accepten af forskellighed.

 

Sådan arbejder vi med barnets sociale kompetencer:

Vi har en anerkendende tilgang og arbejder i forløb meget struktureret med social træning (eksempelvis mikro- og minidiamantforløb). Vi vægter den frie leg højt. Her har børnene mulighed for at afprøve egne og andres grænser, samspilsrelationer og konfliktløsning. 

 

  1. Krop og bevægelse.

 

Kolding kommunes overordnede mål.

Gennem daglige fysiske aktiviteter vil vi fremme:

  • Udforskning af den fysiske, sociale og kulturelle verden gennem sanser.
  • Motoriske færdigheder, både grov- og finmotorik.
  • Barnets glæde ved bevægelse.

 

  1. Sprog.

 

Kolding kommunes overordnede mål.

Gennem hverdagens aktiviteter vil vi udvikle barnets sprog og fremme:

  • Evnen til at skabe kontakt og kommunikere.
  • Evnen til at forstå og anvende kropssprog.
  • Muligheder for sproglig kreativitet.
  • Udviklingen af sprog og ordforråd.
  • Barnets læse- og skriveudvikling.

 

  1. Natur og naturfaglige fænomener.

 

Kolding kommunes overordnede mål.

Gennem forskelligartede oplevelser i naturen vil vi fremme barnets lyst til at:

  • Færdes og lege i naturen.
  • Udforske og eksperimentere.
  • Bruge alle sanser i naturen.

 

  1. Kulturelle udtryksformer og værdier.

 

Kolding kommunes overordnede mål.

Gennem forskelligartede kulturelle og æstetiske oplevelser vil vi fremme:

  • Lysten til at eksperimentere med og afprøve sig selv i forhold til forskellige udtryksformer.
  • Lysten til at gå på opdagelse i litteratur, musik, teater og billeder.
  • Barnets kreativitet.
  • Lysten til at udforske forskellige redskaber og materialer som æstetiske virkemidler.

 

  1. Design.

 

Kolding kommunes overordnede mål.

Gennem hverdagens aktiviteter vil vi udvikle barnets kreative tænkemåder og fremme:

  • Barnets evne til at udvikle egne ideer.
  • Barnets evne til at udtænke og planlægge.
  • Barnets evne til bevidste beslutningsprocesser, at kunne vælge til og fra.

 

Evaluering af arbejdet med mål- og indholdsbeskrivelser.

Vi evaluerer løbende projekter, aktiviteter, processer og specifikke indsatsområder på vores ugentlige personalemøde.

I slutningen af skoleåret har vi en større evaluering af arbejdet som helhed.

Vi evaluerer med børnene gennem dialog, ideudviklingsprocesser og spørgeskemaer.